I mine første år som daytrader, forsøgte jeg konstant at gribe dé aktier, der var faldet mest. Rationalet var, at når en aktie var faldet tilstrækkeligt meget, MÅTTE den da snart vende igen. Og det forventede afkast burde jo være større end alle andre aktiers, eftersom netop denne jo var faldet igen og igen. Jeg kunne ikke have taget mere fejl. Og tabte derfor gang på gang penge på denne strategi. Hvad jeg ikke vidste dengang var, HVOR stor indflydelse short-sælgere har på værdisætningen af en aktie. Langsomt fandt jeg ud af, at en aktie i uptrend var sagen. Godt nok var afkast-potentialet ift. meget faldende aktier formentligt mindre, men jeg begyndte lige så langsomt at slå markedet.

Shorternes favorit

Første knockout.

Det danske smykkeselskab Pandora kom efter en ellers succesfuld børsnotering i sommeren 2010 i gevaldigt stormvejr året efter. Interessen for virksomhedens ellers så populære charms begyndte at dale, og Pandora havde ikke formået at udvide sit produktsortiment. Samtidigt med dette, investerede virksomheden massivt i udvidelse af butiksnetværket over det meste af Europa, hvilket medførte pres på bundlinjen. Læg dertil et par skuffende regnskaber samt en ledelse, der havde mistet markedets tillid, og du har den perfekte short-kandidat. Aktien dykkede med næsten 90% i løbet af 8 måneder fra en kurs i omegnen af 350 til cirka 37. Et vanvittigt fald for så stor en virksomhed.

Anden knockout.

For at det ikke skal være løgn, udspillede et næsten identisk scenarie sig få år efter. I 2017 og 2018 dykkede aktien med over 70%. Kursen hamrede ned fra et niveau på cirka 1.000 til under 300. En del af dette fald skyldtes angiveligt finanshuset Carnegies talrige negative analyser. Men nok så vigtigt havde specielt én amerikansk hedgefond -Coatue Management- spottet Pandoras problemer. Sandsynligvis i samarbejde med 9 andre hedgefonde, shortede disse langt over 10% af aktierne i 2017 og 2018. Et uhørt højt tal for en C25-virksomhed. Og hatten af for de 10 fonde, som altså lavede et fantastisk afkast på primært små private investorers bekostning, som formentlig blev ved med at sige til sig selv: “Så NU kan den da ikke falde mere”! Men det kunne den.